Snuslæsioner er godartede forandringer i mundslimhinden, som kan skyldes brug af snus, men også tobaksfri snus, hvid snus eller nikotin pouches. Snuslæsioner er kendetegnet ved folder og rynker på slimhinden, hvor snusen har været placeret, og en hvidlig misfarvning, der kan være plettet eller ujævn. Snuslæsioner er reversible, dvs. de forsvinder, hvis man holder op med at snuse, men de kan være kosmetisk forstyrrende og give ubehag. Nogle svenske tandlæger staver snuslæsioner som “snuslæsioner”.
Axell-skalaen
For at vurdere sværhedsgraden af snuslæsioner har professor Tony Axell, en svensk specialtandlæge og forsker, udviklet en firetrinsskala kaldet Axell-skalaen. Skalaen er baseret på kliniske og histologiske kriterier og inddeler snuslæsioner i følgende kategorier:
- 1. klasse: Let forandring. Slimhinden er glat og hvidlig, uden folder eller rynker. Histologisk ses en fortykkelse af det yderste lag af slimhinden (keratinisering).
- 2. klasse: Moderat forandring. Slimhinden er hvidlig og har folder eller rynker, men ingen røde træk eller uregelmæssigheder. Histologisk er der yderligere fortykkelse af keratinlaget samt fortykkelse af det underliggende bindevævslag (fibrose).
- 3. klasse: Alvorlig forandring. Slimhinden er hvidlig i farven og har tydelige folder eller rynker samt røde træk eller buler. Histologisk er der en kraftig fortykkelse af keratin- og bindevævslagene og betændelse i slimhinden (granulom).
- 4. klasse: Alvorlige forandringer. Slimhinden er hvidlig med dybe folder eller rynker og røde pletter eller knopper, som kan bløde eller være sårdannende. Histologisk er der ekstrem fortykkelse af keratin- og bindevævslagene og alvorlig betændelse i slimhinden med tegn på cellulære forandringer (dysplasi).
Axell-skalaen er et nyttigt værktøj til at overvåge snusbrugere og vurdere risikoen for, at snuslæsioner udvikler sig til kræft eller forstadier til kræft. Der er dog ingen klar sammenhæng mellem graden af snuslæsioner og risikoen for kræft, og andre faktorer som genetik, immunsystem og livsstil kan også spille en rolle. Graden af skader forårsaget af snuslæsioner påvirkes hovedsageligt af: hvor meget du snuser, hvor længe du snuser, hvornår du snuser, og hvor mange år du har snuset i alt.
Forebygge eller reducere forekomsten af snuslæsioner
For at forebygge eller reducere snuslæsioner er det bedst helt at stoppe med at snuse eller i det mindste reducere forbruget og variere, hvor du lægger det.
Hvor almindelige er snuslæsioner hos snusbrugere?
I en klinisk tandundersøgelse udført af Göteborgs universitet 2022 viste det sig, at 70-90% af de deltagende snusbrugere havde snuslæsioner i forskellige grader af skade, og 54-57% havde Tilbagetrækninger i tandkødet, dvs. vigende tandkød.
I en Norsk undersøgelse af norske snusbrugere i 2023 havde 79% af deltagerne snuslæsioner.
I en undersøgelse foretaget af Sting Free AB med over 1000 snusende mænd og kvinder i Sverige i 2022 svarede 59% af deltagerne, at de havde oplevet snuslæsioner. 51% svarede, at de havde tilbagetrukket tandkød (gingival retractions).